Det perfekte job opslag, gode råd og vejledning

job-salg-guide

Det perfekte job opslag, gode råd og vejledningdjobs-blogguide-til-salg

Indholdet af din tekst, og hvorledes den præsenteres er selvsagt meget vigtige. Hvis ikke du klart og tydeligt formår at præcisere din ydelse, så vil langt de fleste købere springe fra, simpelthen fordi de ikke ved hvad de køber. Men en velskrevet, præsentabel og direkte tekst, er ikke altid det eneste man skal arbejde på. Vi vil med dette blog indlæg forsøge at give gode råd, vejledning og et par hurtige tips, til hvordan du kan styrke dit job opslag på djobs.dk


En personlig præsentation er en god start

job-guide

Alle salg starter med en præsentation. Det er titlen på dit job, tekst indholdet på siden, din bruger profil. En god personlig præsentation er som udgangspunkt et stort plus, her kan en video gøre underværker og især personlige video præsentationer, har vist sig at gøre en stor forskel ved salg online. Folk reagerer meget positivt på personlighed, det skaber en form for tillid imellem sælger og køber, da man kan se hvem man køber fra.

Overvejer du en personlig præsentation, anbefaler vi at den fortæller kort og godt hvem du er – eventuelt navnet på dit firma, og gå derefter i dybden med hvad dit job omhandler, samtidigt med at du nævner dine kompetencer og erfaringer. Generelt ser en bruger kun mellem 30 og 90 sekunder af en præsentations video, og det anbefales derfor at holde din præsentation på lidt over 1 minut.


Indholdet af din job beskrivelse er alfa og omega

job-opslag-guideStyrken ligger i din tekst. Start med en god kort beskrivelse af hvad du tilbyder. Formater din tekst så godt som muligt, så den bliver let at læse for en kommende køber: Linjebrud, mellemrum, kommaer, punktummer o.s.v – den skal være let at læse og forstå. Husk at uddybe hvad du tilbyder i detaljer, og kom ind på eventuelle ekstra ydelser kunden kan tilkøbe, og hvorfor de netop kan være vigtige.

Beskriv hvad du forventer af køber efter en bestilling. Skal du bruge billede referencer, bestemte fil formater, beskrivelser eller andet, ved at slå det fast i dit job opslag minimerer det risikoen for fejl, og hjælper dine kunder til en hurtigere og nemmere handel. Slut gerne af med at beskrive din tidligere erfaring og/eller uddannelse.

Der kan både være for lidt tekst i en job beskrivelse, men også for meget. Selvom detaljer er godt, kan en tekst blive for stor, og derved hårdere at læse – lad være med at tænke på opslaget som en blog eller artikel, og forhold dig til det vigtigste du kan oplyse. En god tekst er hurtig at læse, let at forstå, og fyldestgørende med informationer. Hvornår er nok så nok, det må du som sælger bestemme. Når du mener teksten giver et godt billede af den service du tilbyder, så har du skrevet en fin beskrivelse.

Tip: Konverter mindre jobs til større bestillinger

job-opslag-prisstrategiÉn ide er at gøre brug af de job tilføjelser djobs.dk tilbyder. Du kan her lave forskellige pakker, og i din beskrivelse forklare hvilke kunder der vil have gavn af disse tilkøb. Se det som en introduktion til hvad du kan tilbyde, og hvorfor netop du er den rigtige til dette job og fremtidige. Du kan her manifestere det store udvalg af kompetencer din palette prydes af, og kan dermed ikke blot øge din indtjening på jobs, men også øge konverteringen ved at fortælle dine kunder hvor god du i virkeligheden er. Det kan godt være du kan lave et logo – det kan være et job. Men i ekstra ydelser kan du tage penge for diverse filformater, forskellige størrelser til forskellige formål, og dermed ved kunden at du kan tage hånd om hans problem. 


Optimer titlen og indholdet af dit job til søgemaskiner

Indeksering af søgemaskiner, som Google, har specifikke regler der afgøre hvor mange bogstaver vises fra din titel, og din job beskrivelse. Den generelle tommelfinger regel er:

  •  150 til 160 bogstaver til beskrivelsen
  • 60 bogstaver til titlen

Derfor er det mest optimale at justere og skrive både sin titel og job beskrivelse inden for de bestemte antal tegn.

job-guide-google

En søgning på Google med side beskrivelsen i rød tekst.

Reglerne for søgemaskine indeksering ændrer sig løbende, og du kan f.eks. sagtens uden problemer have både 50 eller 70 bogstaver i din titel, den eneste forskel er at titlen bliver forkortet med “…” i søgninger.

Mangler du en tegn- eller ordtæller, har vi en til rådighed, sammen med en kort vejledning til brug af antal af tegn på de forskellige sociale medier.

ordtæller-tegntæller


Indsæt billeder og andet materiale af tidligere projekter

Se det som dit portfolio. Det viser hvad du kan, har lavet, og måske hvem du har lavet det for.

job-guide-dk

Det anbefales ikke kun at bruge clip-art og andet grafik udover på det første job billede, da kun det første listet vises i job opslagene. Istedet bør billederne og materialet repræsentere hvem du er, og hvad for en service du udfører.

Redigerer du billeder kan du lave en kollage af dit bedst udførte arbejde, og derved fremvise flere end 3 enkelte billeder. Har du at gøre med hjemmesider, kan du tage et billede (screenshot) af disse og indsætte enkeltvis.

Arbejder du med lyd og teknik, video eller andet, vil potentielle kunder meget gerne både høre og se tidligere projekter du har arbejdet på, derudover er en prøve demo også at foretrække, hvor man hører din stemme, eller ser dine animation talenter i generel brug.

Tip: Gør brug af et vandmærke (watermark)

Watermarks-raad-tips-guideGør brug af et vandmærke når du leverer prøver til en kunde, eller tilføjer materiale til dit job portfolio, det sikrer at andre på nettet ikke misbruger dine billeder eller videoer. Det er mere svært med audio, men man kan selvfølgelig sende prøver i lavere kvalitet, eller indsætte vandmærker i form af overliggende lyde – men når det kommer til audio skal potentielle klienter og kunder, helst gerne kunne høre disse ordentligt. Vi planlægger at tilføje “automatisk indsat vandmærke” til vores udviklingsplan i 2017.


job-guide-social-mediaMit job er optimeret, er der andet jeg kan gøre?

Når du har optimeret dit job så godt som muligt, kan du kickstarte og hjælpe det på vej ved brug af de sociale medier og dit netværk. Det er vigtigt aldrig at overdrive, og kun gøre brug af kanaler og medier som tillader at man personligt reklamerer. Du kan eventuelt dele på din egen facebook, og opfordre venner til at dele din ydelse. Kvalitet er bedre end kvantitet, så sørg for kun gode steder reklamere for dit job – ikke spam det alle steder.

De fleste sociale grupper og forums har restriktioner, som hvor lang tid du har været medlem, har du tidligere indlæg og andet. Start med at bruge dine personlige kanaler og netværk, og find derefter succes i fælles og lokale grupper på sociale medier.

Del dit job opslag på de sociale medier

Facebook, LinkedIn og Twitter er de primære givne steder til at oplyse om ens digitale ydelser. Del dit job opslag på disse medier, som en annoncering og for at vise at du er seriøs. På Facebook er der i Danmark mange forskellige iværksætter grupper, og andre forsamlinger af både erhvervsdrivende og entusiaster inden for det digitale. Igen er det vigtigt at bemærke at mange af disse har specifikke regler og restriktioner, som bl.a. ikke tillader at man indgår som ny og straks reklamerer eller poster, andre har sektioner som er dedikeret til salg m.m. Derfor er meget vigtigt at læse de forskellige retningslinjer før du poster, det gælder både på de sociale medier og på forums.

Aktive Danske forums

Hvis man er en garvet sjæl på nettet, vil man hurtigt kunne nikke genkendene til steder som Amino, Jubii (Din Debat), Pokernet og mange flere – fællesnævner for alle disse forums er en høj aktivitet, inden for mange forskellige emner og områder. Et forum er dog ikke altid det eneste en side gør brug af, mange Danske nyheds sider men også blogs har aktive forums – eller nogenlunde aktive – som f.eks. Hardware Online, Tweak, Computerworld’s Eksperten afdeling, Newz og dets søster domæner – disse er mere digitalt orienteret, men der findes mange niche og mere specifikke sider inden for alle områder.

Det anbefales at bruge forums du i forvejen er aktiv og en del af, og med mindre et forum har et specifikt køb og salg forum, eller en såkaldt “off-topic” del med frie regler, er det højst sandsynligt ikke en god ide at smide om sig med reklame på det.

Er du i tvivl kontakter du moderators eller administratorer for de forskellige fora og netværk, spørg dem gerne om kutyme og eventuelle regler du ikke er sikre på. Better safe than sorry.

Hjælp og råd til Twitter

danske-twitter-hashtagsEn ofte overset kanal for personlige salg, er Twitter. Her ser kun dine følgere hvad du tweeter, med mindre du gør brug af de såkaldte hashtags.

Det er vigtigt at checke temperaturen på de hashtags man vil bruge, både angående aktiviteten da nogle har meget lave visninger, men også især hvad diskussionen løbende går på. Du skal ikke pludseligt bryde ud i en større omgang tweets eller have lange aktive diskussioner, da dette både vil drukne dit Tweet, men også fremstå negativt.

Der findes et utal af websider, apps og programmer hvor man kan tage pulsen på de forskellige hashtags, en simpel Google søgning på “hashtag checker” viser på nuværende tidspunkt, omkring 7 websider med denne feature.

Danske Twitter Hashtagsdanske-twitter-hashtags

#cmdk Tweets omhandlende Content Marketing
#dkbiz #erhverv Tweets om Dansk Business og Erhverv
#dkfood Tweets om Mad og Madlavning
#dkgame Tweets om Danske Spil og Spilindustrien
#dksprog #sprog Tweets om det Danske Sprog
#dktech Tweets om Dansk Teknologi
#digidk Tweets om det Digitale
#juradk Tweets om Dansk Jura
#jobdk #dkjob #dkjobs #arbejde Tweets om Jobs, Job Søgning og Job Opslag
#oversættelse Oversættelse af Dansk og andre sprog
#salgdk Tweets der omhandler Handel og Salg
#smdk Tweets om Sociale Medier
#somedk Tweets om Sociale Medier

Hvilke hashtags skal man bruge?

Det vigtigste er at skelne imellem brugen af de forskellige hashtags. De oplagte til salg er #jobdk og #salgdk, og derefter kan man engang imellem prøve at benytte de andre hashtags. Man skal huske at de fleste er normalt brugt til diskussioner, og derfor ville det være jævnt irriterende for de nuværende brugere, hvis det pludselig blev fyldt op med reklamer – så ender du kun med at blive blokeret af alle andre.

Du skal dog ikke lade dig skræmme fra at prøve dig frem, du kan altid slette dine tweets hvis du laver en fejl.

Har du brug for en hurtigt kickstart, er du velkommen til at tilføje @djobsdk, eller bruge #djobs i dit Tweet for et Retweet.


job-guide-blogSidder du med nogle gode råd til iværksætteri, job, salg, eller noget andet erfaring med det digitale, og har du måske mod på at dele disse tanker med andre, så er du altid velkommen til at skrive et blog indlæg, send os en email på kontakt@djobs.dk eller benyt eventuelt vores feedback formular tilgængelig i den venstre del af siden.

januar 25, 2017